Tærte med asparges
Til 4 personer
Ingredienser:
TÆRTEDEJ:
200 g hvid hvedemel
100 g ricotta
100 g smør
1 tsk salt
FYLD:
300 g grønne asparges
25 g snittede mandler
fintskåret dild
3 æg
100 g ricotta
1 dl minimælk
salt, friskkværnet peber
15 g fintreven
parmesanost
Fremgangsmåde:
Ælt dejen sammen og læg den koldt en times tid.
Rul dejen ud og beklæd en tærteform af metal, løs bund og 22 cm i diameter med dejen.
Prik bunden og forbag den i 10 min ved 175 grader.
Imens bunden forbager piskes æg, ricotta, mælk og krydderier sammen.
Hæld æggeblandingen i bunden, når den er forbagt.
Skær aspargesene til, så de passer i størrelse, læg dem på cremen og drys ost på.
Bag tærten ved 175 i 15 – 20 minutter, til fyldet føles fast.
Server den lun med en skål blandede salater.