Italienske kødboller i tomatsauce
Tomatsauce:
1 løg
1 gulerod
1 rød peberfrugt
2 spsk. olivenolie
3 dåser hakkede tomater
1 spsk. sukker
1 spsk. balsamicoeddike
50 g mascarpone
1 bundt basilikum
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Pil løget, og skræl guleroden. Skær løg, gulerødder og peberfrugt i små tern, og steg dem i olie i en gryde ved middel varme i 3-4 minutter. Tilsæt hakkede tomater, sukker og balsamico, og småkog under låg i ½ time.Blend tomatsaucen direkte i gryden med en stavblender. Tilsæt mascarpone og ½ bundt hakket basilikum, og smag til med ekstra sukker, salt og peber. Hold saucen varm.
Ingredienser til kødboller:
2 skalotteløg
10 blade frisk salvie
800 g hakket oksekød
2 tsk. salt og friskkværnet peber
2 æg
1 spsk. rasp
2 spsk. friskrevet parmesan
Olie til stegning
Gratinering:
1 kugle frisk mozzarella, 125 g
2 spsk. friskrevet parmesan
Fremgangsmåde:
Pil løgene, og riv dem på et rivejern. Hak salvieblade fint. Rør kødet med salt, peber, æg, løg, salvie, rasp og parmesan til en sammenhængende fars. Tril farsen til små runde kødboller.
Steg kødbollerne i olie på en dyb pande i 4-6 minutter, til de er jævnt gyldne. Steg dem evt. ad flere omgange, hvis alle ikke kan være på panden. Læg de stegte kødboller i 1 stort eller 2 mindre ovnfade.
Tænd ovnen på 200° varmluft varmluft. Hæld tomatsaucen over kødbollerne i fadet.
Gratinering: Pluk mozzarella i mindre stykker, og fordel dem over kødboller og sauce. Drys med parmesan. Sæt fadet i ovnen i 15-20 minutter.
Pynt retten med den sidste basilikum lige før servering.