Citrusmarineret andebryst med stegte grøntsager og ris

Citrusmarineret andebryst med stegte grøntsager og ris

Ingredienser:

2 andebryster a 300 g

Citronmarinade:
2 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
3 spsk. vindruekerneolie
2 spsk. honning
6 spsk. sojasauce
skal og saft af 1 usprøjtet appelsin
Stegte grønsager:
150 g sukkerærter
1 rød peberfrugt
100 g minimajs
1 spsk. olivenolie til stegning
salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
4 dl jasminris
½ frisk rød chili
 Fremgangsmåde:
Andebryst:
Tænd ovnen på 180°. Rids fedtet på andebrysterne med en kniv, og læg dem i et ovnfast fad.
Hæld citronmarinade marinaden over kødet, og steg det i ovnen i 12 minutter.
Tag kødet op af lagen (gem lagen til grøntsagerne), og lad det hvile i 10 minutter, inden det skæres i tykke stykker.
Citrusmarinade:
Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær. Rør hvidløg, ingefær, olie, honning, sojasauce, appelsinsaft og fintrevet appelsinskal sammen i en skål.
Stegte grøntsager:
Skyl sukkerærterne, og skær enderne af. Rens peberfrugten, og skær den i tynde strimler. Flæk minimajsene på langs. Steg grøntsagerne i olie på en pande; hæld lagen fra kødet over, og lad det simre et par minutter. Krydr med salt og peber.
Tilbehør: Kog ris efter anvisningen på pakken. Rens og snit chilien, og drys den over risene lige før servering.
Server grøntsagerne sammen med and og ris.
Comments are closed.