Pavlova med bær

Pavlova med bær

Til 4 – 6 personer

Ingredienser:

4 æggehvider
200 g lyst sukker
1 knsp salt
5 dl piskefløde
100 gr hvid chokolade
500 g jordbær eller andre bær
1 bundt mynte

Fremgangsmåde:

Pisk æggehviderne stive. Når der dannes hvide toppe, tilsæt sukker lidt efter lidt under piskning. Tilsæt salt og pisk, indtil konsistensen af din pavlova er helt glat og ikke grynet.

Tænd ovnen på 150°. Læg bagepapir på en bageplade og bred marengsmassen ud i en firkant på ca. 20 x 30 cm. Bag bunden til din pavlova i 45-50 minutter til den er sprød udenpå og sej indeni. Afkøl bunden på en bagerist.

Pisk fløden til skum.

Smelt chokoladen i vandbad. Når chokoladen er smeltet blandes den med den piskede fløde.

Dæk din pavlovabund med creme og fordel bærrene på bunden. Pynt din pavlova med mynteblade.

Comments are closed.